Skærmbillede 2016-02-04 kl. 11.50.59

Hvis du oplever at der ikke kommer lyd fra din iPhones højtaler, er det ofte fordi den tror der er hovedtelefoner tilkoblet uden at de faktisk er (man oplever ovenstående symbol selvom hovedtelefonerne IKKE er tilsluttet). Det er frygteligt irriterende, men der kan være  flere forskellige løsninger som jeg beskriver herunder. Hvis ingen af disse forslag virker bliver du nok desværre nød til at tage den tunge vej ned til et service værksted.

Løsning 1
Det kan være noget så simpelt at der er kommet noget snavs, lommeuld eller lignende i porten (hullet) til hovedtelefonerne. Prøv derfor at tage hovedtelefon-stikket og sæt det i og tag det ud 8-10 gange og se om det kan gøre tricket. Ellers prøv forsigtigt at rense hullet med en tandstik alternativt prøv at blæse hullet rent med en hårtørrer eller lign. Dette kan også virke hvis du har spildt noget vædske deri.

Løsning 2
Prøv at resette telefonen ved at holde tænd/sluk knappen og hjem knappen inde samtidigt indtil æble logoet tændes på skærmen.

Løsning 3
Afspil en sang og lad iPhonen låse sig selv (skærmen skal gå på standby – sort skærm). Derefter indsætter du hovedtelefon stikket, lås iPhonen op og tag stikket ud igen.

Løsning 4
Tilslut hovedtelefonerne mens telefonen er låst.
Hold tænd/sluk knappen nede indtil der står “skub for at slukke”.
Nu fjernes hovedtelefonerne.
Tryk på knappen “annuller” nederst på skærmen.

Løsning 5
Tilslut din iPhone via Bluetooth til et højttalersystem.
Afspil noget musik.
Skift fra højttalersystemet tilbage til telefonen.