Hvor er min kamera rulle?Skærmbillede 2014-09-28 kl. 21.53.06

Efter lanceringen af IOS 8 er Kamerarullen og Foto Stream væk. I stedet er der en mappe med titlen “Sidst Tilføjet”, der efterfølges af de album, du måtte have oprettet på din iPhone eller iPad og et par standard album som Panoramaer, videoer samt et par andre. Disse Standard album kan ikke slettes. Jeg er ikke sikker på, hvor længe billeder forbliver i Sidst Tilføjet, men min fornemmelse siger mig, det er et sted omkring 30 dage.

Photostream er der stadig, men man har bare ikke album til at se dem i mere. Det vil sige at dine billeder stadig bliver delt mellem dine forskellige enheder i.e Mac, iPad osv.

Nu er dine billeder organiseret i fanen Fotos

Sidste år da iOS 7 kom, blev der indført nye måder at organisere fotos. Nemlig i år, samlinger, og øjeblikke.Hvis du ikke ønskede at bruge dette og foretrak at bladre i de tusindvis af fotos i din Kamerarulle, havde du stadig denne mulighed. Nu med iOS 8, for at se ældre billeder, skal du bruge fanen Fotos. Man føler det måske som en tilbagegang, men det er det faktisk ikke. Dine seneste fotos ligger nu her og du kan også se hvor og hvornår du tog dem.

Søg efter billeder i Fotos / iCloud Photo Library

En rigtig smart funktion er søgefunktionen (foroven markeret med et lille forstørelsesglas). Man kan lede efter gamle fotos ved at skrive en dato som f.eks. juli 2014 eller man kan søge på et sted såsom Spanien eller mere specifikt en by. Søgefunktionen vil også komme med forslag baseret på hvor du har været. Dette er en rigtig smart og overskuelig måde at organisere sine fotos på og personligt har jeg længe ventet på dette. Og dette sker uden at man selv skal gøre noget, så meget lettere kan det vist ikke blive. Med iCloud Photo library vil alle dine tusinder af billeder ikke mere fylde på din enhed, men bare være en Cached version og det fulde billede vil være i iCloud. Hvis du ikke har aktiveret denne funktion endnu (som er i Beta) så gå til Instillinger>Fotos & Kamera. Jeg er ikke helt sikker det virker på iPhones der er ældre end iPhone 6, da jeg ikke kan denne mulighed på iPhone 5S og ældre, men jeg tror kun det  er midlertigt.

Skærmbillede 2014-09-28 kl. 21.39.37

 

Hvis du tilhører majoriteten der havde rigtig mange billeder i den nu forsvundne Kamerarulle er det faktisk helt fantastisk, at disse biller nu er organiserede og søgbare med denne nye Fotos samling.

Skjul billeder

Vi er mange der tager en del billeder der ikke rigtig fortjener at blive en del af ens minder og der er heldigvis en let måde at få dem væk fra din samling; nemlig ved at selvfølgelig slette dem eller man kan skjule dem, hvis det er noget man måske gerne vil kunne finde frem igen såsom screenshots eller måske et billede man tog for at huske noget eller lignende.

Det eneste man gør er at holde en finger på et billede og mulighedheden for skjule dukker op.