En del Mac brugere oplever, at der ofte dukker et password popup vindue fra iCloud, FaceTime eller Beskeder, og beder om dit iCloud password, selvom du gentagne gange har tastet det.

Hvis du har oplevet dette, og er lidt bekymret over om der foregår et eller andet mærkeligt eller fordækt, så kan du jo scanne det for adware for at være sikker på der ikke foregår noget der ikke skulle.

For at tydeliggøre, er her er et eksempel på, hvad denne type iCloud password pop up vindue ser ud:

Skærmbillede_2015-03-05_kl__19_29_13
Det dukker typisk op helt tilfældigt og ikke efter noget bestemt forsøg på at bruge iCloud, iMessage, FaceTime. Sommetider kan du se det efter genstart eller endda bare når maskinen vågner fra vågeblus.

Sådan gør du for at stoppe disse evindelige pasword pop up vinduer

  • Gå til  Apple menuen og vælg System Indstillinger
  • Vælg “iCloud”
  • Log ind på iCloud med dit password  – Bemærk, hvis du allerede ér logget ind her, skal du logge ud og derefter logge ind igen for at forhindre at, det irriterende problem gentager sig.
  • Luk System indstillinger som sædvanligt

Skærmbillede_2015-03-05_kl__16_13_15

Iøvrigt kan man nogen gange opleve præcis det samme på kan iPhone og iPad, hvor en tilsvarende password popup vises konstant ud af ingenting. Du kan på samme måde løse problemet ved at gå til Indstillinger->iCloud og logge ud og ind igen.

Der er mange teorier om, hvorfor disse popups dukker op, men typisk vil du se dem, når du har logget ind på en anden Mac eller iOS-enhed med iCloud, eller måske efter at have ændret en Apple-id på en Mac . Ligeledes kunne det være så simpelt som en kort driftsforstyrrelse mellem din computer og iCloud, enten på grund af problemer med den lokale internet forbindelse, eller en ekstern server.

Uanset hvad, er det temmelig irritende og vi må håbe, at det bliver løst i en kommende opdatering til OS X.