Skærmbillede 2014-10-03 kl. 22.41.41

 

Det grundlæggende

Yosemite er et ret dramatisk skift for OS X og er en af ​​de mest omfattende generelle ændringer for Apples Styresystem, siden dens begyndelse. Ændringerne gennemsyrer udseendet og fornemmelsen af OS X rent æstetisk og tilbyder et væld af nye funktioner. Heriblandt er det mest bemærkelsesværdige de nye `Kontinuitet og Handoff funktioner´ som Apple kalder dem. Disse funktioner gør at iPhone, iPad og Mac vil arbejde endnu tættere sammen med et væld af nye funktioner på en intuitiv og problemløs facon.

Design

Det nye udseende i OS X Yosemite låner fra iOS 8 styresystemet som bruges i iPhone og iPad, men det  bryder ikke med traditionen alt for dramatisk.  I praksis har Apple lavet et design arbejde der i min mening, formår at glæde øjet samt gøre processen med at bruge OS X mere behagelig generelt.

Det nye transperante udseende i de enkelte apps, værktøjslinjer og sidebars giver en behagelig fornemmelse af dybde,  hvilket gør at du har en bedre fornemmelse af, hvor vinduerne er på dit skrivebord, og hvilke programmer du arbejder med,  uden at skulle åbne Mission Control hele tiden. Værktøjslinjerne fylder mindre, hvilket giver din mere at arbejde med i det daglige.

Apples har ændret i ‘lyssignalerne’  i øverste venstre hjørne af hvert vindue. Den grønne knap udvider nu endelig vinduet til at fylde hele skærmen (ikke full screen). En ting jeg i mange år har undret mig over at den ikke gjorde.

Den nye skrifttype Helvetica Neue og de ​​nydesignede ikoner som kommer med Yosemite, synes udover det visuelle, også meget bedre egnet til de høje DPI-skærme på Retina MacBook Pro. Docken i særdeleshed, som indeholder nye ikoner for alle Apples standard apps ser fremragende ud med et  fladere udseende, dog uden at være så forskellige, at man ikke kan kende sine programmer.

Skærmbillede 2014-10-06 kl. 12.50.15

Safari

Safari har efter min mening siden Maverics været super hurtig og Yosemite gør den absolut ikke langsommere, så hvis du ikke allerede skiftede sidste år, er det nu du skal tage skridtet, eller ihvertfald give den en chance, da Safari nu for alvor byder på fordele, specielt hvis du også bruger iPhone eller iPad. Med Safari på både IOS og Mac gør det bare det hele så meget lettere, når du f.eks. skal skal genfinde en hjemmeside du har set på din Mac på din iPhone/iPad eller omvendt. (Se mere om dette længere nede under Kontinuitet og Handoff). For ikke at nævne det med passwords, som jo er et udfordring for de fleste. Det problem er fuldstændigt blevet udraderet med iCloud Nøglering som husker dine ting og logger dig ind på dine steder på tværs af alle dine Apple enheder.

Den nye slankere værktøjslinje giver mere side plads i Safari, ved at holde alle knapper i en enkelt række.Når du søger i Omnifeltet giver Safari også forslag fra Spotlight, Wikipedia, Maps og mere når du søger. Safari bruger nu også native HTML5 baseret videoafspilning, hvilket giver en større batterilevetid, når du ser streamingtjenester. Op til to timer mere end før. 

Skærmbillede 2014-10-07 kl. 09.39.53

Notifikations center med Widgets 

Notifikations Centret ude til højre får en del nye forbedringer og funktioner i Yosemite. Som i IOS får du en dag-visning, som standard viser datoen, hvad der er på din kalender for dagen, dine påmindelser, aktie information og vejret hvor du er. Du kan ændre rækkefølgen af ​​alle disse og fjerne dem du ikke har brug for. Man kan også tilføje widgets såsom regnemaskine, et verdens ur og Facebook og Twitter.

Og ligesom på IOS 8 giver Apple dig nu muligheden for at tilføje Widgets fra andre apps, som du kan hente i App Store. Det bliver spændende at se hvad de forskellige udviklere finder på af smarte og sikkert også usmarte ting vi kan tilføje.

Skærmbillede 2014-10-06 kl. 14.34.00

Spotlight

Apple gør ekstra meget ud af Spotlight i Yosemite. Denne funktion som er hele systemets søgeværktøj er allerede et fantastisk værktøj og denne forbedring startende med et skift i hvordan det ser ud og fungerer på skrivebordet, ændrer dens rolle markant.

Spotlight som kaldes op ved at taste CMD+Mellemrumstast eller ved at klikke på det lille forstørrelsesglas foroven i menulinjen, vises nu i midten af ​​skærmen med en stort vindue og kan finde alt på din Mac og hermed mener jeg ALT. Hvad enten det er en gammel mail eller besked, et program, en kontakt, en indstilling i Systemtjenester eller et bogmærke o.s.v., ja så vil Spotlight aldrig svigte dig. Du vil også kunne lave konverteringer af måleenheder, temperatur, valuta og mere.

Vil du åbne f.eks. Dropbox, Evernote, et bestemt Safari bogmærke osv, så bare tast CMD+Mellemrumstast efterfulgt af f.eks EV for Evernote, tryk enter og du vil åbne programmet. Vil du ind i Systemtjenester og f. eks. ændre noget med energibesparelse på batteriet, så begynder du bare at taste energi i Spotlight og den finder det for dig.

Det har været et uvurderligt redskab for mig i mange år og jeg tror mange flere mennesker vil indse dens effektivitet med denne opdatering. Hvis du vil bringe spotlight som essentielt er en Launcher til et endnu højere niveau så kan jeg på det kraftigste anbefale Alfred,  der også indeholder en udklips holder, og tusind andre ting, men det er en helt anden snak. Du kan læse mere om Alfred her.

Skærmbillede 2014-10-06 kl. 14.51.42

Beskeder

Beskeder i Yosemite har fået et gennemsigtigt sidepanel med alle dine samtaler som igen gør det en fryd at se på. Du kan nu, som i IOS 8, mute samtaler, tilføje nye deltagere til en gruppe samtale og melde dig ud af dem igen, sende/afspille lydbeskeder samt se en oversigt over alle de billeder du har modtaget. Beskeder er én af mine mest anvendte programmer på daglig basis, så en opdatering har været længe ventet.

Skærmbillede 2014-10-06 kl. 18.06.45

Mail

Selvom jeg som sagt bruger meddelelser rigtigt meget er jeg glad for at fortælle at Apple også har gjort ting og sager ved Mail appen i Yosemite. Nu bliver det superlet at sende filer på op til 5 GB ved hjælp af MailDrop, som bruger iCloud til at distribuere filer i stedet for at sende dem direkte. Hvis du sender en mail med eksempelvis mange fotos i, vil du få muligheden at sende dem som et link, som modtageren så klikker på i den anden ende og dermed henter ned dem fra iCloud. På samme måde som mange kender det fra Dropbox. Du vil aldrig mere sidde tilbage og tænke på om nu modtagerens mailserver vil acceptere din data-tunge mail. Enkelt og smart!

Skærmbillede 2014-10-06 kl. 18.24.38

 

Du vil også fremover kunne lave annoteringer såsom at tilføje pile, cirkler, skrive tekst oveni et billede, underskrive et dokument samt mere, direkte i mail programmet.

Skærmbillede 2014-10-06 kl. 18.25.03

Mail søgefunktionen er ganske enkelt blevet bedre og mere præcis med forbedringer som f.eks. korrigerede forslag til navn og emneordl. Det lyder som en lille ting, men de fleste har nok ønsket at søgefunktionen kune blive bedre og det ér den.

AirDrop

Apple har nu endelig givet AirDrop evnen til at arbejde mellem Mac og iOS-enheder. Man vil hurtigt kunne dele filer og fotos m.v. uden nødvendigheden for et delt netværk eller internetforbindelse. Dette slår absolut den gamle “email dig selv ” metode når man vil flytte ting mellem enheder.

Skærmbillede 2014-10-06 kl. 18.32.53

iCloud Drive, Kontinuitet og Handoff

Et væld af andre funktioner i OS X Yosemite involverer samarbejdet mellem Mac og iOS 8. Disse omfatter f.eks. det som Apple kalder kontinuitet og Handoff funktioner, der lader dig begynde at skrive en mail på din iOS-enhed og  afslutte den på din Mac. Du vil kunne starte med at kigge på en hjemmeside på din iPhone og uden at skulle foretage dig noget, vil du nu kunne se videre på din Mac når du kommer i nærheden af den. I iCloud Drive kan du se alle de filer, du har gemt på samme måde som i Dropbox. Jeg overvejer kraftigt, når iCloud drive bliver tilgængelig, at flytte alle mine filer over fra Dropbox og fortsætte med at bruge det fremover. Men tiden må vise om det kommer til at ske. Jeg vil lave et indlæg om mine erfaringer, når det er prøvet.

Tal i telefon med din Mac

Dette er også et punkt i ovenstående Handoff, men jeg syntes det fortjener at blive at få sit eget punkt på denne liste. Jeg ringer rigtigt meget i mit dagjob og numrene slår jeg op i mit CRM system. Jeg har derfor i en del år brugt tredieparts app kaldet MyphoneDesktop til at ringe direkte fra mit CRM system, og det virker rigtigt godt, men deres server har det med at gå ned temmelig ofte, så derfor med blandet succes. I Yosemite vil man nu kunne ringe direkte fra en hjemmeside eller hvorsomhelst på din Mac, bare der står et telefon nummer. Man markerer bare nummeret og muligheden for at ringe via din iPhone kommer frem. Man vil selvfølgelig også kunne ringe direkte fra sin kontaktbog.

Her er en lille video på 2 minutter der viser Handoff og telefon opkald: