Skærmbillede 2013-11-18 kl. 18.29.01

Efter at have brugt iPhoto til Mac i årevis var det med stor spændthed at jeg købte iPhoto til iPhone og iPad sidste år og måtte desværre konstatere at den slet ikke levede op til mine forventninger. Den var uoverskuelig og kom slet ikke i nærheden af Camera+, når det kom til at redigere og optimere pletskud af min familie eller andre billeder jeg tager. Jeg lagde iPhoto på hylden igen.

Ny forbedret udgave ude nu.

Fornylig udkom iPhoto så igen i en helt ny version. Jeg tænkte, jeg hellere måtte give den et forsøg, da jeg havde læst at appen nu er direkte forbundet med de billeder man har i sin kamera rulle. Altså, når man åbner den, er alle de billeder man har i sin kamerarulle, Photostream og andre mapper klar til at blive redigeret. Det vil også sige at man ikke ender med 2 af hvert billede efter redigering og det gør bare hele processen, som skal være så enkel og hurtig som muligt for mig, så meget lettere.

Én funktion alle kan have glæde af med det samme.

Til min store overraskelse havde de også lavet appen om, med et meget smartere mere overskueligt brugerinterface. Jeg vil ikke her gå ind i samtlige funktioner, da der er mange – rigtig mange, men jeg vil highlighte én specifik, som alle vil have glæde af uden at skulle sætte sig ind i noget.

Eksponering:

Skærmbillede 2013-11-02 kl. 17.17.01

Mange af de billeder vi tager bliver for mørke på grund af man ikke har haft lyset bag sig, eller i mørkere rum hvor blitzen ikke automatisk aktiveres(som i eksemplet herover), og det gør billederne mørke og lidt triste. Det er utrolig let at ændre på lyset. Man tapper på den lille værktøjskasse og derefter eksponering. Derefter er det bare at trække den lille “slider” indtil man ramme en belysning, der er bedre. Herefter skal man bare vælge de billeder man vil erstatte med dem i kamerarullen ved at dobbelt tappe på dem forneden i de små views.

Man kan som sagt alverdens ting med denne app og det kræver man sætter sig med en kop kaffe og eksperimenterer lidt. Men hvis du gider, vil du opdage at du kan redigere og gøre dine fotos utroligt flotte med et minimum af indsats.

Du kan hente iPhoto til iPhone og iPad hér.