Efter deres historie i sidste uge, at leverandører til Apple havde startet produktionen af en mindre iPad – den såkaldte “iPad mini” – rapporterer Wall Street Journal  nu at Apple har bestilt mere end 10 millioner enheder til fjerde kvartal i år. Tallet stammer fra asiatiske leverandører af komponenter til Apple.

Hvis Apple planlægger at lancere en mindre iPad, vil det være en direkte konkurrent til Amazons Kindle tabletter og også Googles Nexus 7.

Apple har ikke bekræftet nogen af de utallige rapporter, rygter og spekulationer om de skulle være igang med en mindre iPad, så eksistensen af enheden forbliver ubekræftet. Men WSJ har et godt omdømme når det kommer til Apple rygter, så derfor bliver iPad mini” ved med at leve. Wall Street Journals tidligere historie beskriver at enheden vil have en 7,85 tommer skærm (mod den 9,7 tommer skærm på den nuværende iPad), en lavere opløsning, og at den tredje generation iPad – måske ikke omfatter Apples Retina Display-teknologi. iPad mini pris er selvfølgelig også det store spørgsmål som kun tiden vil afsløre, men den forventes at ligge i samme leje som de ovennævnte konkurrenter.

kilde: Wall Street Journal Via: Techcrunch