Skærmbillede 2015-04-08 kl. 14.19.07

Efter Associated Press´s gennemgang af den nye Photos app til Mac, tyder det ifølge dem på, at OS X 10.10.3 vil være tilgængelig for os almindelige brugere senere på dagen i dag.

Apples nye Photos app til Mac gør det lettere at organisere og redigere dine billeder.

Mange testere er imponeret med Photos, som er Apples erstatning for iPhoto og Aperture, og de er særligt glade for de diverse auto-fix funktioner, der laver billederne flotte på en enkel måde, som er super for den almindelige bruger, der ikke gider bruge alt for meget tid på det.

For dem, der ønsker mere hands-on, er der også nem adgang til meget mere avancerede billedstyringer. Mere avancerede fotografer vil også være glad for at se at RAW-formatet understøttes ved import af fotos fra andre kameraer, som f.eks DSLR m.v.

Billeder fylder ikke så meget på Mac

Billederne bliver nemlig gemt i fuld opløsning i iCloud (hvis du vælger det), og kun en kopi lokalt som derfor ikke fylder ret meget og dermed frigøres en del plads på din Mac. Du skal selvfølgelig sikre dig du har nok plads i iCloud.

Nu med denne nye app er der meget mere synergi mellem alle ens Apple enheder. Man vil nu på sin Mac kunne se sine øjeblikke, søge på steder og tidspunkter præcis som på sin iPhone og iPad.

Du kan læse mere om Photos hér

Tjeck din Mac App store senere i dag for denne spændende nye tilføjelse.