Skærmbillede 2013-09-03 kl. 19.42.58

På invitationen til Apple’s event i dag tirsdag 10. september kl. 19.00 står der: “This should brighten everyone’s day” og ikke andet. Der har jo som bekendt verseret utallige rygter og her er et bud på hvad vi har i vente.

iOS 7

iOS 7 er Apples største forandring til iOS siden lanceringen af ​​den oprindelige iPhone, og den vil være en komplet visuel overhaling, med en række funktions- tilføjelser som blandt andet smartere multitasking og meget meget mere.

Vi forventer Apple’s marketingchef Phil Schiller eller software chef Craig Federighi kortvarigt vil tale om iOS 7 og dens funktioner samt annoncere en udgivelsesdato for opdateringen, hvilket sandsynligvis vil være omkring det tidspunkt, hvor iPhone 5S går på salg, men måske kunne det også blive frigivet på dagen..(krydser fingre)

iTunes og iTunes Radio

iTunes Radio er Apples spritnye gratis, men reklamefinansierede musik streaming service . Tjenesten blev annonceret på WWDC , men siden har der været stille. Vi forventer at Apple vil frigive en ny version af iTunes som iTunes Radio vil være indbygget i.

Nyt Software til Apple TV

Et rygte tidligere i denne uge indikerede at Apple ville lancere en version af deres Apple TV , men mere sandsynligt er at de “kun” vil opdatere softwaren til enheden. Opdateringen vil omfatte understøttelse til iTunes Radio, en ny konference visningsfunktion og en ny måde at parre en “fremmed iPhone” til Apple TV således at en vens iPhone med en indkøbt film på, kan vises på en andens Apple TV.

Nye iPhones

For første gang nogensinde har det rygtes at Apple vil annoncere ikke én, men to nye iPhones på den samme begivenhed. Den første er naturligvis iPhone 5S, efterfølgeren til iPhone 5 , som vil komme med disse funktioner og forbedringer :

En 8MP kamera med en forbedret f/2.0 blænde for bedre lav-lys fotos. En dual LED-blitz , og en separat chip med motion tracking som skulle bringe omkring 31% mere motorkraft under hjelmen end iPhone 5.
Lækkede komponenter har antydet, at i tillæg til hvid og sort , vil iPhone 5S også være tilgængelige i grafit og guld . Derudover er det sidste nye og kraftige rygte at 5S vil have en fingertouch mulighed på hjemmeknappen.

Ud over den forventede iPhone 5S , vil Apple også ifølge rygterne lancere en helt ny og billigere enhed med en plastic skal i polycarbonat, med navnet 5C. “C” skulle stå for “Color” og den skulle blive tilgængelig i mange forskellige farver.

Den vil højst sandsynligt komme med de samme indmad som i iPhone 5 – en A6 chip med 1 GB RAM, en 8MP bageste kamera , 4G support mv.

Under alle omstændigheder vil vi alle være meget klogere i aften ved 21.00 tiden hvor eventet ca. er slut.